Igen mange gang undskyld at jeg er så dårlig til at skrive. Men som jeg skrev sidste gang, så har jeg rigtig meget at se til for tiden, som min træner siger "I skal ikke have et liv ved siden af cheer og skole", og det føler jeg fandme heller ikke at jeg har. Jeg har lige afleveret terminsprøve i går og sidste, sidste uge havde vi 22 timers træning fordelt på 7 dage... Jeg har haft meget at se til...
Men det er forhåbentlig snart en helt anden snak!
Til december er jeg færdig med min uddannelse og skal ud på arbejdsmarkedet. Og så har vi konkurrence i Århus den 21. november så der kommer der også mere ro på igen. Stressen er snart ovre.
Det går ret godt til cheerleading, der er til tider meget hårdt, og vi sveder så man skulle tror det var løgn men vi kæmper for at gør vores bedste, lige nu kunne jeg ikke ønske mig et bedre hold.
Jeg føler også at holdet har et meget bedre sammenhold i år ift sidste år. Sidste år var der 3 "grupper" der altid rende rundt sammen, men det føltes ikke som om vi har det i år, hvilket er rigtig dejligt.
I går havde vi general prøve og det gik okay. Først gang gik af H til. Alt faldt og vi havde svært ved at hittet vores ting. Men anden gang gik det rigtig godt, og vi hittede næsten det hele!
Til vi skrives igen
XX -.Jessie
mandag den 16. november 2015
tirsdag den 15. september 2015
Kort Update
Jeg ved godt jeg længe nu har været stille.
Jeg har gang i mange ting og ikke nok tid på døgnet. Men jeg synes stadig at i skal have en lille update herfra.
Jeg har koncentreret mig rigtig meget om mit liv siden jeg sidst skrev. Der sker alt for meget for mig for tiden.
Jeg er begyndt at fokusere meget mere på min cheer og træner også en dag mere om ugen end jeg plejer. Og det giver pote.
Med skolen er jeg ved at nærme mig svendeprøven, så der bruger jeg også meget energi på at få tingene til at ske til tiden, og at forstå hvad jeg sidder og laver.
Med det sagt, så er der simpelthen ikke nok tid på døgnet til alle de ting jeg gerne vil, også at holde styr på lejeligheden. Jeg er meget træt for tiden og det hjælper ikke rigtig i forhold til både min skole og min cheerleading... Håber i vil bære over med mig. Der bliver nok mere aktivitet på bloggen, når jeg er færdig med skolen til december. Det krydser jeg hvert fald fingre for!
Til vi ses næste gang
XOXO - Jessie
Jeg har gang i mange ting og ikke nok tid på døgnet. Men jeg synes stadig at i skal have en lille update herfra.
Jeg har koncentreret mig rigtig meget om mit liv siden jeg sidst skrev. Der sker alt for meget for mig for tiden.
Jeg er begyndt at fokusere meget mere på min cheer og træner også en dag mere om ugen end jeg plejer. Og det giver pote.
Med skolen er jeg ved at nærme mig svendeprøven, så der bruger jeg også meget energi på at få tingene til at ske til tiden, og at forstå hvad jeg sidder og laver.
Med det sagt, så er der simpelthen ikke nok tid på døgnet til alle de ting jeg gerne vil, også at holde styr på lejeligheden. Jeg er meget træt for tiden og det hjælper ikke rigtig i forhold til både min skole og min cheerleading... Håber i vil bære over med mig. Der bliver nok mere aktivitet på bloggen, når jeg er færdig med skolen til december. Det krydser jeg hvert fald fingre for!
Til vi ses næste gang
XOXO - Jessie
tirsdag den 16. juni 2015
Den bedste dag i kan forstille jer!
Lørdag d. 11. april var der DM i cheerleading. Det fandt sted i Randers hvor vi også holde JuleCup.
Vi tog afsted fredag kl. 14. Det er en tur på cirka 4 timer i bus. Undervejs stoppede vi på Burger King så vi kunne få aftensmad. Laura havde lavet mad til os hjemme fra (VILDT LÆKKER, just saying!) så vi købte kun noget at drikke.
Inden vi skulle sove var der tid til sjov og ballade, så jeg var med til at partner stunte lidt.. Det er meget svært og var ret træt så det blev ikke til så meget.
(Partner stunte betyder at der er en person der alene løfter en anden person)
Lørdag vågnede jeg allerede kl. 6.. Vi pakkede bussen og tog afsted mod hallen. Vi gjorde os klar med hår og make-up og ventede så til at der var inmarch. Efter det, var der igen vente tid. Vi gik til varm-ups. Det gik meget godt. Vi kom hen til scenen og gik på og det gik forholdsvis godt. Vi havde nogle få stunts der faldt ned eller var lidt underlige.
Der efter var der 5 timer til præmie overrækkelsen.. Det var rigtig kedeligt at gå og vente.. I mellem tiden skete der nogle mærkelige ting. Laura forsvandt hele tiden fra mig.. Da jeg endelig fandt hende og spurgte hende, hvad hun lavede, stod hun stille lidt og så løb hun.. Jeg var meget forvirret og anede ikke hvad der lige var sket. Meget af tiden gik jeg rundt alene og forvirret over hvor alle var henne...
Jeg fandt nogle og rendte så rundt sammen med dem. Endelig var det ved at være tid til at team denmark skulle på men jeg ville gerne ryge inden. Da jeg er der ud, ringer min træner til mig og siger at Laura har problemer og jeg bliver nød til at komme. Jeg spørger "hvad er der da sket?" og hun siger "det kan du selv snakke med hende om". Laura får så telefonen og begynder og stamme og sig "øhmm.... DU BLIVER NØD TIL AT KOMME.. Mit ben gør rigtig ondt.." "Okay jeg kommer men du er dårlig til at lyve over telefonen.." Jeg løber hen til konkurrence måtten, hvor alle sidder ned rundt om måtten men mig, Laura og to trænere står op, på måtten, mens alle andre rundt om og bliver rykket og får at vide at de skal side ned.. Men de siger ikke noget til os. Det var ret mærkeligt..
Jeg spoler lige lidt frem :-)
Laura får mikrofonen af værten og siger noget om et show hun har arrangeret i samarbejde med flere klubber og at det har taget et par måneder at sætte op og at hun bare vil få det i gang. Lige da musik starter kan jeg med det samme høre at det er "Marry you" med Bruno Mars, Line (en af trænerne) tog fat i min arm og satte mig på en stol. Jeg vidste med det samme hvad der skulle til at ske, og jeg tud brøllede og brugte det meste af tiden på at fortælle Laura hvor meget jeg hadede hende og kaldte hende en masse skældsord (ikke på nogen ond måde, det er bare sådan mig og Laura er).
Vi tog afsted fredag kl. 14. Det er en tur på cirka 4 timer i bus. Undervejs stoppede vi på Burger King så vi kunne få aftensmad. Laura havde lavet mad til os hjemme fra (VILDT LÆKKER, just saying!) så vi købte kun noget at drikke.
Inden vi skulle sove var der tid til sjov og ballade, så jeg var med til at partner stunte lidt.. Det er meget svært og var ret træt så det blev ikke til så meget.
(Partner stunte betyder at der er en person der alene løfter en anden person)
Lørdag vågnede jeg allerede kl. 6.. Vi pakkede bussen og tog afsted mod hallen. Vi gjorde os klar med hår og make-up og ventede så til at der var inmarch. Efter det, var der igen vente tid. Vi gik til varm-ups. Det gik meget godt. Vi kom hen til scenen og gik på og det gik forholdsvis godt. Vi havde nogle få stunts der faldt ned eller var lidt underlige.
Der efter var der 5 timer til præmie overrækkelsen.. Det var rigtig kedeligt at gå og vente.. I mellem tiden skete der nogle mærkelige ting. Laura forsvandt hele tiden fra mig.. Da jeg endelig fandt hende og spurgte hende, hvad hun lavede, stod hun stille lidt og så løb hun.. Jeg var meget forvirret og anede ikke hvad der lige var sket. Meget af tiden gik jeg rundt alene og forvirret over hvor alle var henne...
Jeg fandt nogle og rendte så rundt sammen med dem. Endelig var det ved at være tid til at team denmark skulle på men jeg ville gerne ryge inden. Da jeg er der ud, ringer min træner til mig og siger at Laura har problemer og jeg bliver nød til at komme. Jeg spørger "hvad er der da sket?" og hun siger "det kan du selv snakke med hende om". Laura får så telefonen og begynder og stamme og sig "øhmm.... DU BLIVER NØD TIL AT KOMME.. Mit ben gør rigtig ondt.." "Okay jeg kommer men du er dårlig til at lyve over telefonen.." Jeg løber hen til konkurrence måtten, hvor alle sidder ned rundt om måtten men mig, Laura og to trænere står op, på måtten, mens alle andre rundt om og bliver rykket og får at vide at de skal side ned.. Men de siger ikke noget til os. Det var ret mærkeligt..
Jeg spoler lige lidt frem :-)
Laura får mikrofonen af værten og siger noget om et show hun har arrangeret i samarbejde med flere klubber og at det har taget et par måneder at sætte op og at hun bare vil få det i gang. Lige da musik starter kan jeg med det samme høre at det er "Marry you" med Bruno Mars, Line (en af trænerne) tog fat i min arm og satte mig på en stol. Jeg vidste med det samme hvad der skulle til at ske, og jeg tud brøllede og brugte det meste af tiden på at fortælle Laura hvor meget jeg hadede hende og kaldte hende en masse skældsord (ikke på nogen ond måde, det er bare sådan mig og Laura er).
Showet var rigtig flot. Tim kom ind i jakkesæt og en rød hjerte formet æske med to ringe. Han græd, jeg græd og skreg. Jeg var helt færdig... Han sagde ikke noget, han sad der bare, på et knæ og ventede og græd. Jeg satte mig ned på gulvet til ham og krammede ham, helt færdig. Efter noget tid kom ordet "ja" ud af munden på mig.. Kort tid efter kom alle løbende hen til os og lykønskede os og gav kram og kind møser. På det tidspunkt tror jeg stadig ikke at det var gået helt op for mig hvad der lige var sket. Kort tid efter så jeg at Tims søster også var der. Hunhunde filmet det hele og vat meget stolt af Tim.
Der går ikke ret længe før at der er præmie overrækkelse så vi gør os klar. Da de når til første pladsen i vores kategori hele mere eller mindre hele holdet givet op, men jeg har haft så god en dag st jeg tror på at alt kan ske. Og det gjorde det. Heldet var med mig. Nogen kiggede med for oven. Vi fik guld. Ingen havde regnet med det og var helt færdige.. Vi havde gjort det vi havde kæmpet i mange uger og timer for. Det var helt igennem utroligt!
(Fordi jeg sidder på min skole computer så har jeg kun tre billeder fra den dag)
(Fordi jeg sidder på min skole computer så har jeg kun tre billeder fra den dag)
onsdag den 27. maj 2015
En dårlig/god nyhed
Nogle af jer har nok set på facebook, at jeg har fået skoliose men her historie bag.
Jeg har haft underligt ond i ryggen, cirka siden slutningen af januar. Jeg har trænet på noget der hedder en frontwalk over. I kan se videoen af den neden under. Det skal lige sige at jeg aldrig lærte at lande ordenligt.
Som i kan se så sidder jeg næsten ned når jeg lander. Jeg var faldet ned på mit numsen rigtig mange gang og har der efter haft smerter i ryggen. Jeg troede bare at det var slaget og at det ville gå væk men det gjorde det ikke. Jeg besluttede mig endelig for at tage til lægen da der var nogle venner der fortalte mig, hvor galt det egentlig kunne været gået med min ryg.
Onsdag d. 13 maj tog jeg så til lægen. Da jeg kom ned til lægen mærkede hun efter. De hun fik fat det sted det gjorde ondt trak det i hele min ryg. Hun stoppede med det samme og sagde til mig at jeg skulle tage til røgten i Helsingør så det gjorde jeg så. Røgten lægen sagde at jeg ville have svaret om mandagen.
Da jeg ringede til min læge om mandagen, var der ikke kommet noget svar endnu, så jeg fik at vide at jeg skulle ringe tirsdag. Da jeg ringede tirsdag sagde de bare "Du har skoliose, men jeg får lige din læge til at ringe senere". Jeg var lidt i chok, specielt fordi jeg ikke have fået at vide hvor slemt det var. Tirsdag sent på eftermiddagen fik jeg en mail fra min læge om at hun ville ringe onsdag. Onsdagen gik uden at jeg hørte noget. Torsdag da jeg fik fri fra skole ringede hun så. Det var slet ikke så slemt som jeg var bange for.
Min skoliose er på under 10 grader hvilket ikke er noget slemt men godt kan være lidt ubehageligt. Som følge at skoliosen har jeg et skævt bækken hvilket betyder at min højre hofte er lidt højere oppe end den venstre. Det der så skal ske for mig nu er at jeg skal til en fysioterapeut og have nogle udstrækningsøvelser, og så er jeg ellers good to go!
Det vigitgste for mig var bare at jeg ikke skulle droppe min cheerleading! Jeg er blevet at for glad for det til at kunne droppe det!
Jeg har haft underligt ond i ryggen, cirka siden slutningen af januar. Jeg har trænet på noget der hedder en frontwalk over. I kan se videoen af den neden under. Det skal lige sige at jeg aldrig lærte at lande ordenligt.
Som i kan se så sidder jeg næsten ned når jeg lander. Jeg var faldet ned på mit numsen rigtig mange gang og har der efter haft smerter i ryggen. Jeg troede bare at det var slaget og at det ville gå væk men det gjorde det ikke. Jeg besluttede mig endelig for at tage til lægen da der var nogle venner der fortalte mig, hvor galt det egentlig kunne været gået med min ryg.
Onsdag d. 13 maj tog jeg så til lægen. Da jeg kom ned til lægen mærkede hun efter. De hun fik fat det sted det gjorde ondt trak det i hele min ryg. Hun stoppede med det samme og sagde til mig at jeg skulle tage til røgten i Helsingør så det gjorde jeg så. Røgten lægen sagde at jeg ville have svaret om mandagen.
Da jeg ringede til min læge om mandagen, var der ikke kommet noget svar endnu, så jeg fik at vide at jeg skulle ringe tirsdag. Da jeg ringede tirsdag sagde de bare "Du har skoliose, men jeg får lige din læge til at ringe senere". Jeg var lidt i chok, specielt fordi jeg ikke have fået at vide hvor slemt det var. Tirsdag sent på eftermiddagen fik jeg en mail fra min læge om at hun ville ringe onsdag. Onsdagen gik uden at jeg hørte noget. Torsdag da jeg fik fri fra skole ringede hun så. Det var slet ikke så slemt som jeg var bange for.
Min skoliose er på under 10 grader hvilket ikke er noget slemt men godt kan være lidt ubehageligt. Som følge at skoliosen har jeg et skævt bækken hvilket betyder at min højre hofte er lidt højere oppe end den venstre. Det der så skal ske for mig nu er at jeg skal til en fysioterapeut og have nogle udstrækningsøvelser, og så er jeg ellers good to go!
Det vigitgste for mig var bare at jeg ikke skulle droppe min cheerleading! Jeg er blevet at for glad for det til at kunne droppe det!
mandag den 25. maj 2015
Har fået krydset noget af min bucket list!!
Det her lyder sikkert underligt fordi jeg er en pige, men lørdags fik jeg krydset et punkt af min bucket list!!
Jeg var på Græsted veterantræf med Tim, hans mor Tina og hans søster Trine, Vi gik rundt og kiggede på bilerne og boderne. Jeg havde tidligere på dagen snakkede om at jeg håbede min ynglings bil var der, en Impala SS. Ved et tilfælde ser vi den pludselig! Den var fra 1967! Vi stod ved den og tog nogle billeder fordi jeg syntes den er så fed!
Pludselig kom ejeren hen. Vi stod og snakkede lidt og fandt ud af at han for 3 år siden, var den eneste ejer af sådan en bil i Danmark. Efter noget tid spurgte Tim ham om det var muligt at jeg kunne få lov at sidde i den. Og han sagde JA!!
Hvis i ved hvem der ejer den så skriv lige til mig!! Vil så gerne have den til at køre mig og Tim fra kirken til festen når vi skal giftens!!
lørdag den 28. februar 2015
My dream tattoo!!
Today I got a new tattoo. I didn't just get it, I had some good reasons for wanting it.
1. A tulip is a beautiful flower.
2. I have family in Holland, Hollands biggest export product.
3. Tulips means undeing love.
So the tatto is a tribut to my family in Holland, a momery of having them i my life, and loving them 'till i die with all of my heart.
It hurted so bad! I was grying a lot. The 3rd last pictures, is from my lost break. I was crying a lot, it hurt and i couldn't keep calm.. She asked if i wanted a break and i said yes. She the sprayed something on the tattoo, at first I didn't know what i was, but when I came back to continue, she told me that it's was, so that i didn't hurt that much.
After that, there was about 10 minutes left and then I was done.
When I looked in the mirror, I startede to cry. I was so overwhelmed. I have been talking about that tattoo for 2,5 years, and about how much it's was going to mean to me, and I finaly did it. I finaly had the tattoo, and I just couldn't believe it.
Even though it hurted, I think it the best idea i ever had and i'm so thankful about it.
Thanks to my boyfriend Tim, and my cheer girl Laura for being there with me and talking me trough it. And not least, thank to Alana from Bad Boyz tattoo in Frederikssund, for making my dream tattoo come true.
tirsdag den 10. februar 2015
Dokumentaren - Bully
I går så mig og min kæreste dokumentaren "Bully". Det var en rigtig god dokumentar, som viser hvad mange unge kommer ud for når de går i folkeskole. Men der var en ting der gjorde mig sur, og det var rektors måde at takle forældrene på, da de kom og fortalte hvordan deres søn blev behandlet i skolebussen.
Kameramanden er bange for at barnet er i fare og viser forældrene hvordan han blive slået, stukket med blyanter og får smadret sit hoved ind i sæderne. Forældrene går til rektoren på skolen og fortæller hvad der var sket. To ting på rektors kontor gør mig sur.
1. Efter forældrene har fortalt at bussen ikke er sikkert for deres søn begynder rektor at sætte fokus på sig selv ved at vise billeder af hendes barn og barnebarn. Det gør man ikke når det er meningen at forældrene skal være i fokus! Hun sagde at hvis hun fik at vide at det var sket noget med dem, ville hun reagere på samme må som forældrene gjorde.
2. Rektoren sagde, "Jeg har kørt med den bus, flere gange, og de er så gode som dagen er lang." Det er klart at de opføre sig ordentlig når rektor er med bussen. Børnene ved jo godt, at de skal opføre sig pænt når rektor er i bussen. Så det er bare dumt at høre på.
Synes i skal se den hvis i har mulighed for det. Den lægger bl.a. på Netflix.
Hvis du går på en skole hvor der er mobning, så gør noget ved det! I stedet for at se på eller lade som ingenting, så gå hen og gør noget. Om ikke andet så bare vær en ven til den mobbede, så de ikke står alene om det. Hjælp dem til en bedre tilværelse og del budskabet. Stop mobning inden det går galt!
Kameramanden er bange for at barnet er i fare og viser forældrene hvordan han blive slået, stukket med blyanter og får smadret sit hoved ind i sæderne. Forældrene går til rektoren på skolen og fortæller hvad der var sket. To ting på rektors kontor gør mig sur.
1. Efter forældrene har fortalt at bussen ikke er sikkert for deres søn begynder rektor at sætte fokus på sig selv ved at vise billeder af hendes barn og barnebarn. Det gør man ikke når det er meningen at forældrene skal være i fokus! Hun sagde at hvis hun fik at vide at det var sket noget med dem, ville hun reagere på samme må som forældrene gjorde.
2. Rektoren sagde, "Jeg har kørt med den bus, flere gange, og de er så gode som dagen er lang." Det er klart at de opføre sig ordentlig når rektor er med bussen. Børnene ved jo godt, at de skal opføre sig pænt når rektor er i bussen. Så det er bare dumt at høre på.
Synes i skal se den hvis i har mulighed for det. Den lægger bl.a. på Netflix.
Hvis du går på en skole hvor der er mobning, så gør noget ved det! I stedet for at se på eller lade som ingenting, så gå hen og gør noget. Om ikke andet så bare vær en ven til den mobbede, så de ikke står alene om det. Hjælp dem til en bedre tilværelse og del budskabet. Stop mobning inden det går galt!
onsdag den 28. januar 2015
Fra Base Til Flyer
Da jeg gik på Knights cheerleaders var jeg flyer. Jeg har altid elsket det.
Da jeg så startede på Rockets blev jeg sat som base. For mig var det ikke godt nok men det fik mig ikke til at stoppe til cheer, det elsker jeg cheerleading for meget til. Men for 3 uger siden fik jeg nogle fede nyheder. Jeg skal være flyer hele vejen igen vores rutine som vi viser til DM. Jeg er så glad for det. Jeg kan ikke engang beskrive det. Jeg skal godt nok ikke lave det samme som alle de andre, for min stuntgruppe køre vores eget "show" agtigt.. Ret svært at forklare.. Men hvert fald er jeg rigtig glad for det!
Jeg vil gerne takke mine trænere 1.000.000 gange for at give mig chancen for at vise hvad jeg kan. Og mange tak til min stuntgruppe for at have tålmodighed med mig og være der for mig. Elsker jer <3
Jeg vil gerne takke mine trænere 1.000.000 gange for at give mig chancen for at vise hvad jeg kan. Og mange tak til min stuntgruppe for at have tålmodighed med mig og være der for mig. Elsker jer <3
lørdag den 17. januar 2015
Our visit to Holland August 2014
It has taken me forever to upload these pictures but I finally did it.
These are pictures from me and my boyfriends visit to Holland. I had such a good time there, with my family, and most importantly my two brothers that I hadn't seen for almost 17 years. We finally got reunited. This is a picture taken the last time I saw them.
As you can see it's a long time ago. I was about 2 years old.
The second day I Holland we had a BBQ with almost the entire family there. My brothers where running late so everyone was there except them. When they came, I was crying my eyes out. It was happy tears. It had been so long. Almost everyone was crying after seeing my reaction to seeing them again. It was a very touching moment for all of us. We had been friends on Facebook for a couple of years at that time but we never really did anything about it.
I can't even describe my feelings, I was so overwhelmed. I had so many questions and didn't know how to begin.
We made a deal that day, that if we where I etch others country, we would meet up and talk. I'm looking forward to seeing them again!
Here are the pictures from August 2014.
Messy bun and sunglasses :-)
He drove all the way!
Only 2 hours and 35 minutes left to our destination.
My two brothers.
The most important picture ever. Me and my two brothers. You have no idea how much I missed you guys. You can tell from my smile that I was more than happy to see them again.
Caught in the act. Tim is poking to Marisa. Ops :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)