lørdag den 23. april 2016

Min update og en lille åbenbaring fra hjertet

Det her sker ret tit. Det sker så tit at jeg er ved at tvivle på om jeg skal fortsætte eller ej. Jeg skriver altid undskyld til jer fordi jeg er blevet så dårlig til at skrive til jer.

Jeg har ikke mere at se til end jeg havde for 1 år eller to siden, jeg er bare blevet dårlig til at holde jer opdateret.
Men nu har jeg sat mig for at lave en lille opdatering til jer.

Jeg har stadig min cheerleading som jeg føler jeg begynder at gå meget mere op i, så meget at jeg næsten bliver sur, hvis der er andre der ikke tager lige så seriøst som mig eller griner mens vi stunter. Jeg er lidt begyndt at overveje at søge ind på at mere øvet hold på grund af det men der ser jeg på i løbet af sommerferien.

Vi havde DM i cheerleading sidste måned og det gik okay. Vi kom desværre på en 5. plads ud af 7 hold men vi var kun 1,5 point fra en 3.plads. Jeg var vildt syg den dag så taget det i betragtning så gik det rigtig godt for min side af. Jeg hittede nemlig alle mine stunts :-D

Nu har vi fået nogle nye på holdet og er ved at træne dem op mens vi retter vores rutine til og gør den bedre.

Men ud over det så har jeg fået arbejde som tjener og har nu arbejdet der i 3 måneder. Jeg elsker mit arbejde og jeg har verdens bedste kollegaer, og jeg har det rigtig godt sammen med dem. Mit eneste problem er at jeg arbejder meget om aftenen så jeg er ikke hjemme til aftensmad, hvilket er lidt trist men det er bare sådan det må være lige nu.

Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal skrive lige pt. men nu når jeg har skrevet alt det her kan jeg mærke hvor meget jeg har savnet at skrive har inde. Tror bare jeg havde en periode hvor jeg følte at bloggen var en byrde for mig, men sådan har jeg det slet ikke lige nu. jeg er blevet helt glad af at skrive alt det her til jer.