tirsdag den 11. februar 2014

Skolen er god!

Som I nok har hørt om så er jeg startet på Roskilde Teknisk skole. Jeg går der inde som Web-integrator som betyder at jeg sidder og laver hjemmesider og leger med Photoshop. Jeg har allerede haft næsten to projekter siden jeg startede den 16. januar.

Jeg har haft et projekt der hed "Projekt Idol" hvor man måtte lave en hjemmeside til lige hvad man havde lyst til. Jeg lavede en hjemmeside til det amerikanske cheerleader hold, Cali (California) Smoed, som, de sidste 2 år, har vundet Verdensmesterskaberne i Cheerleading. Jeg var ret stolt af den og vil egentlig gerne dele mit resultat af hjemmesiden med jer, men da jeg ikke har tilladelse fra Cali Smoed eller tilladelse til at bruge billederne, kan jeg desværre ikke gøre det. Øv.

Mit andet projekt, som jeg er færdig med men som først skal afleveres på torsdag, hedder "Projekt Zoo" hvor jeg har valgt at lave om Krokodille Zoo. Den har jeg fået lavet rigtig fed men den kan jeg desværre heller ikke vise jer af samme grund.


Men i dag fik jeg min første "bestilling". Jeg skal komme med forslag til Kronborg Knights Football og Cheerleaders (som jeg går på) nye hjemmeside. Jeg er allerede godt i gang selv om der er nogle småting der driller mig. Jeg håber virkelig at den bliver god nok til at de vil bruge den, så jeg kan vise jer alle hvad jeg kan. Og så jeg også kan komme godt i gang med det!

Håber at i alle har det godt! Og undskyld at jeg ikke skriver så tit. Men når man første har siddet ved en computer hele dagen er det ikke altid at man orker at gøre det samme der hjemme.