Farvel, håber det er et "vi ses"

Nogle af jer ved det nok godt men jeg har haft ret mange problemer med mit forhold til min far. Meget vil jeg ikke gå i dybten med men noget af det kan jeg godt fortælle jer.

Jeg havde, indtil for tre uger siden, ikke set min far i over 3 år. Men så for 4 uger siden skrev min far til mig. Det han skrev var at han flyttede til et andet land for at arbejde. Jeg ved godt hvilket land det er men det er ikke relevant for jer at vide, så vi siger bare et andet land. Da jeg fik den blev jeg først overrasket, fordi han ikke havde skrevet til mig i nogle år, men efter et bare minutter blev jeg sur. Det er der flere grunde til at jeg blev, men det største grund var, at jeg ikke følte jeg havde brug for den vide. Jeg ville ikke noget med den til at starte med, fordi jeg havde sat mig for at han bare ikke var en del af mit liv. Jeg tog den beslutning at lade være med at svare og bare "lade som om" at jeg ikke havde set den.

Et par dage senere ringer min mor til og jeg fortæller hende at han havde skrevet. Det viste sig så at det vidste min mor allerede for det var hende der havde bedt ham om det. Hun spurgte mig om jeg ville med ind og sige farvel til ham. Vi kom næsten op og skændes over det fordi jeg ikke ville med. Min mor ville selvfølgelig godt have mig med, men jeg var bare noget til et punkt, hvor jeg var træt af at prøve på at holde kontakten og faktisk havde givet op. Et par dage senere ringer jeg til min mor og fortæller hende at jeg har pakket en taske men ikke ved om jeg vil med men at jeg finde ud af det i løbet af dagen. Jeg beslutter mig i sidste ende for at tage med.

Min mor kommer og hente mig efter arbejde og vi kører hjem til hende og sover der og står tidligt op næste morgen for at tage ind til min fars arbejde for at sige farvel til ham der. Vi snakkede ikke så meget mig og min far men vi fik sagt det vi ville sige til hinanden.

Jeg sidder nu men en følelse af uvished. Vil han blive bedre til at holde kontakten nu hvor han er rejst, eller bliver det bedre. Han har været væk i tre uger nu og har skrevet til mig for 2 uger siden. Håber han skriver snart igen.

Vejen til Summercup

Vejen til en hver konkurrence er hård, men vejen til julecup og summercup har, mine to sæsoner som cheerleader, været de hårdeste at gøre sig klar til.
Julecup - fordi der som regel er mange nye og det er en helt ny rutine der skal læres fra bunden.
Summercup - fordi der som regel er mange der stoppe efter DM på skole eller af andre grunde.

Til summercup i år er vi ikke så mange tilbage på Challenger. Vi har kun lige nok personer til tre stunt grupper. Men det er heldigvis nok til at vi stadig kan lave nogle fede ting i pyramiden. Det svære ved det var, at vi skulle havet haft en lavet HELE rutinen om, men med så kort tid til summercup, og meget langsomt fremskridt på den nye rutine, blev det lavet om til at vi bare bruger vores DM rutine, med nogle små ændre i, som gør den federe.

Vi er næsten færdige med rutinen, og som det går lige nu så skal det nok blive fedt! Håber i vil komme og se vores rutine.

Jeg har aldrig nået skrevet det til jer men vi har fået en Instagram side til Challenger. Hvis i gerne vil følge lidt med i hvad vi går og laver kan i følge os på den. Den hedder: the_challenger_experience

Min update og en lille åbenbaring fra hjertet

Det her sker ret tit. Det sker så tit at jeg er ved at tvivle på om jeg skal fortsætte eller ej. Jeg skriver altid undskyld til jer fordi jeg er blevet så dårlig til at skrive til jer.

Jeg har ikke mere at se til end jeg havde for 1 år eller to siden, jeg er bare blevet dårlig til at holde jer opdateret.
Men nu har jeg sat mig for at lave en lille opdatering til jer.

Jeg har stadig min cheerleading som jeg føler jeg begynder at gå meget mere op i, så meget at jeg næsten bliver sur, hvis der er andre der ikke tager lige så seriøst som mig eller griner mens vi stunter. Jeg er lidt begyndt at overveje at søge ind på at mere øvet hold på grund af det men der ser jeg på i løbet af sommerferien.

Vi havde DM i cheerleading sidste måned og det gik okay. Vi kom desværre på en 5. plads ud af 7 hold men vi var kun 1,5 point fra en 3.plads. Jeg var vildt syg den dag så taget det i betragtning så gik det rigtig godt for min side af. Jeg hittede nemlig alle mine stunts :-D

Nu har vi fået nogle nye på holdet og er ved at træne dem op mens vi retter vores rutine til og gør den bedre.

Men ud over det så har jeg fået arbejde som tjener og har nu arbejdet der i 3 måneder. Jeg elsker mit arbejde og jeg har verdens bedste kollegaer, og jeg har det rigtig godt sammen med dem. Mit eneste problem er at jeg arbejder meget om aftenen så jeg er ikke hjemme til aftensmad, hvilket er lidt trist men det er bare sådan det må være lige nu.

Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal skrive lige pt. men nu når jeg har skrevet alt det her kan jeg mærke hvor meget jeg har savnet at skrive har inde. Tror bare jeg havde en periode hvor jeg følte at bloggen var en byrde for mig, men sådan har jeg det slet ikke lige nu. jeg er blevet helt glad af at skrive alt det her til jer.