Farvel Mickey...

Fredag aften blev jeg ringet op af mine mor. Mickey, min hund jeg har haft i snart 5 år, skulle aflives lørdag morgen. Jeg skulle komme til Helsingør samme aften hvis jeg skulle sige farvel til ham. Jeg begyndte at stor tude. Hun for talte mig også hvorfor. Det her er taget fra hvad min mor har skrevet på facebook i lørdags.

Det er med stor sorg jeg skriver dette men det er nemmere at skrive det end at fortælde det igen og igen.. I går eftermiddags var jeg ude med Micky som så mange gange før men jeg havde stadig Micky i snor. Da vi lige var kommet over på marken møder vi 2 små hunde den ene kender vi men den lille sorte mobs, en tæve på 7 år, kender vi ikke de hilser på hinanden og den lille mobs stod helt stille og da den ville gå væk nærmest undgående gik Micky på den, han ruskede den stakkels hund og ville ikke slippe.. Den lille fik en lille flække ved læben.. Men det at Micky kan overfalde en hund helt uden grund gør at jeg ikke kan stole på ham.. Så derfor har jeg taget de svære beslutning at lade ham sove ind i dag.. 

(jeg har redigere stavefejl osv. da min mor er ordblind.)

Som i kan læse, var det er meget ubehagelig oplevelse for min mor. Jeg kan godt forstå hendes valg og jeg støtter hende 110% i det. Men derfor er det ikke nemmere at give slip. 
Så meget som jeg er ked af at sige farvel til min bedste ven, lige ked af det er jeg over at han kunne gøre sådan mod en anden hund.. Det skær i hjertet med der er ikke andet at gøre end at sige farvel. 

Håber du er i V.I.D. Heaven (Very Important Dog Heaven). Elsker dig stadig af hele mit hjerte.

-Jessie