Den bedste dag i kan forstille jer!

Lørdag d. 11. april var der DM i cheerleading. Det fandt sted i Randers hvor vi også holde JuleCup.

Vi tog afsted fredag kl. 14. Det er en tur på cirka 4 timer i bus. Undervejs stoppede vi på Burger King så vi kunne få aftensmad. Laura havde lavet mad til os hjemme fra (VILDT LÆKKER, just saying!) så vi købte kun noget at drikke.

Inden vi skulle sove var der tid til sjov og ballade, så jeg var med til at partner stunte lidt.. Det er meget svært og var ret træt så det blev ikke til så meget.

(Partner stunte betyder at der er en person der alene løfter en anden person)

Lørdag vågnede jeg allerede kl. 6.. Vi pakkede bussen og tog afsted mod hallen. Vi gjorde os klar med hår og make-up og ventede så til at der var inmarch. Efter det, var der igen vente tid. Vi gik til varm-ups. Det gik meget godt. Vi kom hen til scenen og gik på og det gik forholdsvis godt. Vi havde nogle få stunts der faldt ned eller var lidt underlige. 

Der efter var der 5 timer til præmie overrækkelsen.. Det var rigtig kedeligt at gå og vente.. I mellem tiden skete der nogle mærkelige ting. Laura forsvandt hele tiden fra mig.. Da jeg endelig fandt hende og spurgte hende, hvad hun lavede, stod hun stille lidt og så løb hun.. Jeg var meget forvirret og anede ikke hvad der lige var sket. Meget af tiden gik jeg rundt alene og forvirret over hvor alle var henne...

Jeg fandt nogle og rendte så rundt sammen med dem. Endelig var det ved at være tid til at team denmark skulle på men jeg ville gerne ryge inden. Da jeg er der ud, ringer min træner til mig og siger at Laura har problemer og jeg bliver nød til at komme. Jeg spørger "hvad er der da sket?" og hun siger "det kan du selv snakke med hende om". Laura får så telefonen og begynder og stamme og sig "øhmm.... DU BLIVER NØD TIL AT KOMME.. Mit ben gør rigtig ondt.." "Okay jeg kommer men du er dårlig til at lyve over telefonen.." Jeg løber hen til konkurrence måtten, hvor alle sidder ned rundt om måtten men mig, Laura og to trænere står op, på måtten, mens alle andre rundt om og bliver rykket og får at vide at de skal side ned.. Men de siger ikke noget til os. Det var ret mærkeligt..

Jeg spoler lige lidt frem :-)

Laura får mikrofonen af værten og siger noget om et show hun har arrangeret i samarbejde med flere klubber og at det har taget et par måneder at sætte op og at hun bare vil få det i gang. Lige da musik starter kan jeg med det samme høre at det er "Marry you" med Bruno Mars, Line (en af trænerne) tog fat i min arm og satte mig på en stol. Jeg vidste med det samme hvad der skulle til at ske, og jeg tud brøllede og brugte det meste af tiden på at fortælle Laura hvor meget jeg hadede hende og kaldte hende en masse skældsord (ikke på nogen ond måde, det er bare sådan mig og Laura er). 

Showet var rigtig flot. Tim kom ind i jakkesæt og en rød hjerte formet æske med to ringe. Han græd, jeg græd og skreg. Jeg var helt færdig... Han sagde ikke noget, han sad der bare, på et knæ og ventede og græd. Jeg satte mig ned på gulvet til ham og krammede ham, helt færdig. Efter noget tid kom ordet "ja" ud af munden på mig.. Kort tid efter kom alle løbende hen til os og lykønskede os og gav kram og kind møser. På det tidspunkt tror jeg stadig ikke at det var gået helt op for mig hvad der lige var sket. Kort tid efter så jeg at Tims søster også var der. Hunhunde filmet det hele og vat meget stolt af Tim. 

Der går ikke ret længe før at der er præmie overrækkelse så vi gør os klar. Da de når til første pladsen i vores kategori hele mere eller mindre hele holdet givet op, men jeg har haft så god en dag st jeg tror på at alt kan ske. Og det gjorde det. Heldet var med mig. Nogen kiggede med for oven. Vi fik guld. Ingen havde regnet med det og var helt færdige.. Vi havde gjort det vi havde kæmpet i mange uger og timer for. Det var helt igennem utroligt!

(Fordi jeg sidder på min skole computer så har jeg kun tre billeder fra den dag)