Jeg havde, indtil for tre uger siden, ikke set min far i over 3 år. Men så for 4 uger siden skrev min far til mig. Det han skrev var at han flyttede til et andet land for at arbejde. Jeg ved godt hvilket land det er men det er ikke relevant for jer at vide, så vi siger bare et andet land. Da jeg fik den blev jeg først overrasket, fordi han ikke havde skrevet til mig i nogle år, men efter et bare minutter blev jeg sur. Det er der flere grunde til at jeg blev, men det største grund var, at jeg ikke følte jeg havde brug for den vide. Jeg ville ikke noget med den til at starte med, fordi jeg havde sat mig for at han bare ikke var en del af mit liv. Jeg tog den beslutning at lade være med at svare og bare "lade som om" at jeg ikke havde set den.
Et par dage senere ringer min mor til og jeg fortæller hende at han havde skrevet. Det viste sig så at det vidste min mor allerede for det var hende der havde bedt ham om det. Hun spurgte mig om jeg ville med ind og sige farvel til ham. Vi kom næsten op og skændes over det fordi jeg ikke ville med. Min mor ville selvfølgelig godt have mig med, men jeg var bare noget til et punkt, hvor jeg var træt af at prøve på at holde kontakten og faktisk havde givet op. Et par dage senere ringer jeg til min mor og fortæller hende at jeg har pakket en taske men ikke ved om jeg vil med men at jeg finde ud af det i løbet af dagen. Jeg beslutter mig i sidste ende for at tage med.
Min mor kommer og hente mig efter arbejde og vi kører hjem til hende og sover der og står tidligt op næste morgen for at tage ind til min fars arbejde for at sige farvel til ham der. Vi snakkede ikke så meget mig og min far men vi fik sagt det vi ville sige til hinanden.
Jeg sidder nu men en følelse af uvished. Vil han blive bedre til at holde kontakten nu hvor han er rejst, eller bliver det bedre. Han har været væk i tre uger nu og har skrevet til mig for 2 uger siden. Håber han skriver snart igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar