Jeg elsker cheerleading så meget så I tror det er løgn!
Jeg går så meget op i det, at det kan give mig problemer med at falde i søvn, hvis jeg får en ide. Jeg tænke mere på det en jeg burde. Jeg burger også rigtig meget tid på det. Jeg har en hel notes bog fuld af noter og tegninger af opstilling til stunts og danse. Det er som om at jeg er besat af cheerleadingen. Men uanset hvad gør det mig virkelig glad. Det gør det så meget lettere at komme igennem ugen. To gange om ugen har jeg noget at se frem til. Mandag og torsdag er de to bedste dage om ugen. Og om sommeren har jeg hele tre dage om ugen til at se frem til, da vi ofte har kampe vi skal heppe og danse til i weekenderne. Cheerleading er mit liv! Det er der alle dem jeg stole 100 % på befinder sig. Det er de mennesker jeg kan være helt mig selv omkring, er samlet i et lokale. Alle de mennesker der er der (inklusiv min kæreste Tim) er min anden familie. Jeg kan ikke leve uden dem alle sammen. Jeg føler lidt at mig og Camilla er adoptive modre, som har adopteret hver og en ind i familie. Og sådan kan man i princippet også se på det.
Hver gang der er en der starter, har vi adopteret en ny ind i "flokken" og hver gang der er en der stopper, føltes det som om der er en der flytter hjemme fra. Det er nok lidt underligt at læse men det er sådan det føltes. Jeg vil gøre at for min "familie" og jeg ved at de vil gøre alt for mig. Vi er der for hinanden uanset hvad der sker.
Jeg elsker jeg alle sammen!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar