Dette indlæg handler om at hvertsætte hvad man har, og sætte pris på hvad man kan få.
Kæresten og mig har de sidste par dage set en serie der hedder "Life unexpected" som er en serie om den forældreløse pige Lux. Hun finder dem så og de tager hende ind, selv om hendes mor og far ikke bor sammen.
Serie fortæller i bud og grund at du skal hvertsætte hvad du har og hvad du kan få. I går så vi et afsnit der fik mig til at tude. Og jeg mener ikke bare så film/Titanic tude, men virkelig tude. Det var sådan så Tim spurgte om jeg var okay og måtte side og trøste mig. Det fik mig til at tænke på min familie. Hvordan min familie på en måde er splittet, men satdig er samlet. Både hos min fars side og min mors side.
Jeg er (efter at havet set 1 sæson af serien) blevet træt af at være ked af det og broke mig over det. Jeg har en dejlig mor der elsker mig, en bror der vil gøre alt for mig, en mormor jeg kan snake om alt med uden at tænke 117 gange over hvordan jeg skal sige det, og ikke mindset min mors dejlig forlovede og hans børn der er så søde. Og selvfølgelig også min familie i Holland der skriver til mig bare for at høre om jeg har det godt. Jeg er træt af at tænke på alle de negative ting. De ting der kan gøre mig sur/ked af det/trist. Så mit nytårsforsæt til mig selv skal være, hvertsæt hvad du har. Glem det negative i hverdagen. Glem den forvirrende fortid. Jessie - tænk positivt og vær optimistisk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar