Den bedste dag i kan forstille jer!

Lørdag d. 11. april var der DM i cheerleading. Det fandt sted i Randers hvor vi også holde JuleCup.

Vi tog afsted fredag kl. 14. Det er en tur på cirka 4 timer i bus. Undervejs stoppede vi på Burger King så vi kunne få aftensmad. Laura havde lavet mad til os hjemme fra (VILDT LÆKKER, just saying!) så vi købte kun noget at drikke.

Inden vi skulle sove var der tid til sjov og ballade, så jeg var med til at partner stunte lidt.. Det er meget svært og var ret træt så det blev ikke til så meget.

(Partner stunte betyder at der er en person der alene løfter en anden person)

Lørdag vågnede jeg allerede kl. 6.. Vi pakkede bussen og tog afsted mod hallen. Vi gjorde os klar med hår og make-up og ventede så til at der var inmarch. Efter det, var der igen vente tid. Vi gik til varm-ups. Det gik meget godt. Vi kom hen til scenen og gik på og det gik forholdsvis godt. Vi havde nogle få stunts der faldt ned eller var lidt underlige. 

Der efter var der 5 timer til præmie overrækkelsen.. Det var rigtig kedeligt at gå og vente.. I mellem tiden skete der nogle mærkelige ting. Laura forsvandt hele tiden fra mig.. Da jeg endelig fandt hende og spurgte hende, hvad hun lavede, stod hun stille lidt og så løb hun.. Jeg var meget forvirret og anede ikke hvad der lige var sket. Meget af tiden gik jeg rundt alene og forvirret over hvor alle var henne...

Jeg fandt nogle og rendte så rundt sammen med dem. Endelig var det ved at være tid til at team denmark skulle på men jeg ville gerne ryge inden. Da jeg er der ud, ringer min træner til mig og siger at Laura har problemer og jeg bliver nød til at komme. Jeg spørger "hvad er der da sket?" og hun siger "det kan du selv snakke med hende om". Laura får så telefonen og begynder og stamme og sig "øhmm.... DU BLIVER NØD TIL AT KOMME.. Mit ben gør rigtig ondt.." "Okay jeg kommer men du er dårlig til at lyve over telefonen.." Jeg løber hen til konkurrence måtten, hvor alle sidder ned rundt om måtten men mig, Laura og to trænere står op, på måtten, mens alle andre rundt om og bliver rykket og får at vide at de skal side ned.. Men de siger ikke noget til os. Det var ret mærkeligt..

Jeg spoler lige lidt frem :-)

Laura får mikrofonen af værten og siger noget om et show hun har arrangeret i samarbejde med flere klubber og at det har taget et par måneder at sætte op og at hun bare vil få det i gang. Lige da musik starter kan jeg med det samme høre at det er "Marry you" med Bruno Mars, Line (en af trænerne) tog fat i min arm og satte mig på en stol. Jeg vidste med det samme hvad der skulle til at ske, og jeg tud brøllede og brugte det meste af tiden på at fortælle Laura hvor meget jeg hadede hende og kaldte hende en masse skældsord (ikke på nogen ond måde, det er bare sådan mig og Laura er). 

Showet var rigtig flot. Tim kom ind i jakkesæt og en rød hjerte formet æske med to ringe. Han græd, jeg græd og skreg. Jeg var helt færdig... Han sagde ikke noget, han sad der bare, på et knæ og ventede og græd. Jeg satte mig ned på gulvet til ham og krammede ham, helt færdig. Efter noget tid kom ordet "ja" ud af munden på mig.. Kort tid efter kom alle løbende hen til os og lykønskede os og gav kram og kind møser. På det tidspunkt tror jeg stadig ikke at det var gået helt op for mig hvad der lige var sket. Kort tid efter så jeg at Tims søster også var der. Hunhunde filmet det hele og vat meget stolt af Tim. 

Der går ikke ret længe før at der er præmie overrækkelse så vi gør os klar. Da de når til første pladsen i vores kategori hele mere eller mindre hele holdet givet op, men jeg har haft så god en dag st jeg tror på at alt kan ske. Og det gjorde det. Heldet var med mig. Nogen kiggede med for oven. Vi fik guld. Ingen havde regnet med det og var helt færdige.. Vi havde gjort det vi havde kæmpet i mange uger og timer for. Det var helt igennem utroligt!

(Fordi jeg sidder på min skole computer så har jeg kun tre billeder fra den dag)

En dårlig/god nyhed

Nogle af jer har nok set på facebook, at jeg har fået skoliose men her historie bag.

Jeg har haft underligt ond i ryggen, cirka siden slutningen af januar. Jeg har trænet på noget der hedder en frontwalk over. I kan se videoen af den neden under. Det skal lige sige at jeg aldrig lærte at lande ordenligt.

Som i kan se så sidder jeg næsten ned når jeg lander. Jeg var faldet ned på mit numsen rigtig mange gang og har der efter haft smerter i ryggen. Jeg troede bare at det var slaget og at det ville gå væk men det gjorde det ikke. Jeg besluttede mig endelig for at tage til lægen da der var nogle venner der fortalte mig, hvor galt det egentlig kunne været gået med min ryg.

Onsdag d. 13 maj tog jeg så til lægen. Da jeg kom ned til lægen mærkede hun efter. De hun fik fat det sted det gjorde ondt trak det i hele min ryg. Hun stoppede med det samme og sagde til mig at jeg skulle tage til røgten i Helsingør så det gjorde jeg så. Røgten lægen sagde at jeg ville have svaret om mandagen.

Da jeg ringede til min læge om mandagen, var der ikke kommet noget svar endnu, så jeg fik at vide at jeg skulle ringe tirsdag. Da jeg ringede tirsdag sagde de bare "Du har skoliose, men jeg får lige din læge til at ringe senere". Jeg var lidt i chok, specielt fordi jeg ikke have fået at vide hvor slemt det var. Tirsdag sent på eftermiddagen fik jeg en mail fra min læge om at hun ville ringe onsdag. Onsdagen gik uden at jeg hørte noget. Torsdag da jeg fik fri fra skole ringede hun så. Det var slet ikke så slemt som jeg var bange for.

Min skoliose er på under 10 grader hvilket ikke er noget slemt men godt kan være lidt ubehageligt. Som følge at skoliosen har jeg et skævt bækken hvilket betyder at min højre hofte er lidt højere oppe end den venstre. Det der så skal ske for mig nu er at jeg skal til en fysioterapeut og have nogle udstrækningsøvelser, og så er jeg ellers good to go!

Det vigitgste for mig var bare at jeg ikke skulle droppe min cheerleading! Jeg er blevet at for glad for det til at kunne droppe det!

Har fået krydset noget af min bucket list!!

Det her lyder sikkert underligt fordi jeg er en pige, men lørdags fik jeg krydset et punkt af min bucket list!!

Jeg var på Græsted veterantræf med Tim, hans mor Tina og hans søster Trine, Vi gik rundt og kiggede på bilerne og boderne. Jeg havde tidligere på dagen snakkede om at jeg håbede min ynglings bil var der, en Impala SS. Ved et tilfælde ser vi den pludselig! Den var fra 1967! Vi stod ved den og tog nogle billeder fordi jeg syntes den er så fed!

Pludselig kom ejeren hen. Vi stod og snakkede lidt og fandt ud af at han for 3 år siden, var den eneste ejer af sådan en bil i Danmark. Efter noget tid spurgte Tim ham om det var muligt at jeg kunne få lov at sidde i den. Og han sagde JA!! 

Som i kan se er jeg helt oppe at køre på det her billede!! 

Han startede den og gav den lidt gas så jeg kunne høre hvordan det lød. Det var så vildt! 

Hvis i ved hvem der ejer den så skriv lige til mig!! Vil så gerne have den til at køre mig og Tim fra kirken til festen når vi skal giftens!!