Jeg ved ikke lige hvad der sker for mit humør, jeg føler mig sur men alligevel ked af det.
Jeg havde lige besluttet for 5 dage siden at jeg ikke ville have noget med drenge i noget tid. Men efter det er jeg begyndte at tænke meget på gamle minder, minder der handler om drenge, drenge jeg på en eller anden måde har haft et specielt forhold til.
Det gør mig ked af det fordi det ikke er sådan mere som det var engang. Bag efter bliver jeg sur, fordi jeg får det til at blive min egen skyld ar alt er som der er nu.
Jeg kan næsten ikke smile mere og det heller er blevet så meget hårdere. I skolen har vi om negle og det plejer jeg at elske. Men de fleste dage har jeg bare lyst til at tage hjem, fordi jeg ikke vil noget mere, jeg vil egentlig bare gerne hjem og være alene... Jeg ved ikke endnu hvad jeg skal gøre ved det men så er det godt at jeg har en hel (ud over noget af søndagen) til at finde ud af det
Ingen kommentarer:
Send en kommentar