Min mor kom ind lige før.. Mens jeg skrev. Hun spurgte om jeg var sur og tårene væltede frem... Det er hårdt at tænke på at den dreng jeg har brugt 17 måneder sammen med.. bare kan forsvinde så hurtigt igen som han kom ind i mit liv.. Jeg savner ham uden tvivl.. han var min første store kærlighed! Jeg ser folk omkring mig, som har haft kæreste problemer eller lige er gået fra deres kæreste. 90% af dem har fået det godt med kæresten igen eller har allerede fundet en ny.. Jeg forstår ikke hvordan de klare det.. Jeg går igennem den sværeste tid i mit liv lige nu og omkring ser det bare ud som om alle andre får det bedre.. Det er selvfølgelig dejligt for dem og jeg er selvfølgelig glade på deres vejen men jeg føler at hver gang jeg går ud af min hoved dør tager jeg en karneval's maske på som er meget glad, for at gemme min egen smerte... Udad til virker det som om jeg er ovre det.. men det mindste får mig til at knække sammen igen...
Hele dagen har jeg hoppet rundt og været vild hyper og glad.. facader kan få folk til at tro mange ting.. bag min facade gemmer sig en pige men et inderligt knust hjerte, hun aner ikke hvor hun skal gøre af det.. Hun håber bare at det snart bliver lavet.. Og det må gerne være snart... hjertet er gået i en masse små stykker og har brug for en masse lim! ...
Jeg har prøvet det samme og sådan noget er aldrig sjovt! men lad mig give dig et godt råd - snak om det. Fortæl alle dine venner og veninder hvordan du har det, så der ikke er nogle der stiller spørgsmål hvis du pludselig bliver ked af det.
SvarSletEt andet godt råd er at bruge dine veninder. Snak med dem og vær sammen med dem. Nogle gange kan veninde hygge få en til lidt at glemme alt det triste. Selvom det kun er for en kort stund er det en lettelse, for så ved du, at du godt kan være glad og smile, selvom din kæreste lige har forladt dig.
Håber mine råd kan bruges! :-)
Jeg ved godt at man skal snakke med folk om det men jeg bryder sammen i gråd hver gang :'( jeg hat prøvet det er det gør det bare være. Jeg har nogle veninder der siger at han bare er et svin og at jeg bare skal holde mig fra ham. Men elsker ham stadig så meget at det er svært at høre på det. Føler lidt at mine veninder bare gør det værre end det var i forvejen :'(
SletBliv ved og ved med at snakke med alle om det - selvom du måske ikke tror det nu, kan det blive nemmere at snakke om det med tiden når du får fortalt det igen og igen og samtidig får vendt og drejet det hele i dit hoved.
SvarSletHelt ærligt, så ved jeg at der kommer til at gå lang tid før du kommer over ham (for mig tog det ca. et halvt år), men tro mig, du skal nok klare den! Dine veninder prøver bare at gøre dig glad ved at sige, at han er et svin. Det kan være rigtig svært som veninde at reagere på sådan noget, hvis man ikke selv har været ude for noget lignende. Dine veninder vil dig det bedste. Hvis du synes de er uretfærdige over for ham, så sig det til dem. Det kan være de kan se tingene på en måde du måske har overset. Who knows? Spørg dem, snak med dem og hør deres mening om ham (HVIS de kender ham). Er 100% sikker på at det nok skal hjælpe.
Udover det, så håber jeg, at det går fremad nu hvor solen og foråret er på vejen. Forhåbentlig sender det dig i bedre humør! VARME tanker herfra! :-)
Det er nu (siden i går) begyndt at gå bedre (det skal lige siges at han var lidt hård mod mig går)
SletJeg skrive med en ven der hjælper mig utrolig meget gennem det her og han får mig til at se tingene med andre øjne.
Han bliver også ved med at skrive:
Græd ikk fordi det er slut, smil fordi det har været der
Jeg har fået det en del bedre men kan stadig godt have min ture hvor jeg er ret langt nede
Og tak for din kommentar! Smilte da jeg læste den :)